Folkemødet 2017

Oplev demokrati under åben himmel ved hele Danmarks politik-festival!
Kom til Folkemødet i Allinge på Bornholm d. 15. – 18. juni 2017 og oplev Danmarks festival om samfundets muligheder og udfordringer

Del artikel om Folkemødet

Folkemødet på Bornholm er en helt unik platform

Folkemødet i Allinge er en unik platform med åbne debatter, hvor politikerne møder borgere, erhvervsfolk og organisationer under uformelle former på Bornholm. Et af Folkemødets formål er, at skabe rammerne for at demokratiet udvikles – ligesom den svenske Almedalsveckan.

Folkemødet 2017 på Bornholm

Forberedelserne til Folkemødet 2017 er allerede i fuld gang, så Bornholm kan være klar til det syvende Folkemøde. Over 700 arrangører, næsten 3000 events, mere end 150 medier og i alt 98.000 besøgende gjorde i 2016 Folkemødet til en fantastisk folkefest, så planlæg allerede nu din ferie i 2017 og deltag i Folkemødet i Allinge på Bornholm. Folkemødet finder sted i Allinge i uge 24, fra d. 15. -18. juni 2017.

Overnatning til Folkemødet

Der er mange bookinger til Folkemødet, men det er muligt forsat at få overnatningssteder rundt omkring på Bornholm. Se en liste over overnatningsstederne for 2017 her. Og her kan du allerede booke din overnatning til Folkemødet i 2018.

Følg med på Facebook og Instagram

Destination Bornholm vil løbende dele billeder fra Folkemødet på Instagram. Følg os for at opleve stemningen eller del selv dine billeder med hashtag’et #visitbornholm. Destination Bornholm er ligeledes på Facebook under Folkemødet med dækning af højdepunkterne under hele arrangementet.

Folkemødet understøtter den demokratiske dialog

Det danske demokrati kendetegnes af en lang tradition, hvor dialogen har været et af de bærende principper. Den demokratiske dialog har derfor trange kår, når de politiske budskaber helst skal leveres i én eller ganske få sætninger. Folkemødet er med til at understøtte den demokratiske dialog.

Ikke kun Folketinget sætter dagsordenen

Det danske demokrati kendetegnes ikke alene ved Folketingets partier, men også ved de utallige foreninger, organisationer og græsrodsbevægelser, der er med til at sætte dagsordnen. Denne tradition har høj prioritet på Folkemødet, og derfor har alle, der lever op til Folkemødets principper, mulighed for at skabe deres egen platform i et mødelokale, et telt eller under åben himmel. Folkemødet skaber rammerne for udviklingen af det danske demokrati – også den del, der ligger udenfor Folketingssalen.

Folkemødet er for alle

Folkemødet er naturligvis åbent for alle – både dig, der ønsker at bidrage med et arrangement, og dig, som vil være med som gæst og deltage i de forskellige møder og arrangementer. Det er gratis, som gæst, at deltage i Folkemødets arrangementer.

Adresse


Folkemødet
3770 Allinge

Dato og pris

Dato uge 24, 15. – 18. juni 2017
Entrépris gratis

Kontakt (Sekretariatet for Folkemødet)

Tlf. +45 5692 1308
E-mail info@folkemoedet.dk
Web www.folkemoedet.dk