Bornholmertårnet

Oplev et tidligere tophemmeligt militæranlæg

Fortæl andre om Bornholmertårnet

Bornholmertårnet ved Dueodde er hele året rundt åbent for skoleklasser og grupperejser, og i hele sommmersæsonen åbent for alle andre. Her kan børn og voksne opleve et tidligere total hemmeligstemplet militært område, der aldrig tidligere har været åbent for offentligheden.

70 m højt tårn med flot udsigt

Hovedattraktionen på vores sted er et 70 meter højt tårn, hvor man får et fantastisk view ud over Dueodde og en stor del af Østbornholm. Og bare rolig – der er elevator for dem, der ikke orker trappen med over 400 trin. Udover det, får man mulighed for at komme ind og opleve stemningen i den tidligere lyttepost og se de spændende og topsikrede lokaler fra Den Kolde Krig, hvor der tidligere blev lyttet på efterretninger mod de gamle Warszawapagtlande.

Billedudstilling i museet

I lokalerne har vi lavet en billedudstilling som i korte træk fortæller om de to verdenskrige og en hel del information om Den Kolde Krig. Vi fortæller selvfølgelig også lyttestationens historie og kan fremvise nogle af de apparater der blev brugt.

Vær med i spionjagten

Både børn og voksne på vores oplevelsescenter får lov til at deltage i vores spionjagt. Jagten giver et lille indblik i verdenshistorien og giver viden om 1. og 2. Verdenskrig, samt Den Kolde Krig. Spionjagten, hvor man skal finde svarene på en række spørgsmål fører hele vejen rundt, op og ned og udenfor på området. En sjov og lærerig tur.

Turen kan afsluttes med at se en film i vores biograf.

Adresse


Bornholmertårnet
Strandmarksvejen 2
Dueodde
3730 Nexø

Priser og åbningstider

Åbningstider dagligt 10-17 i sommersæsonen, ellers efter aftale
Åbningssæson april – oktober
Entrépris Voksne: DKK 75 | Børn (u. 12 år): DKK 50 | Grupper over 25 pers.: DKK 65 pr. person – DKK 40 pr. barn under 12 år)

Kontakt

Tlf. +45 4020 5240
E-mail info@bornholmertaarnet.dk
Web www.bornholmertaarnet.dk