Bornholms Museum

Besøg det spændende kulturhistoriske Bornholms Museum i Rønne

Del Bornholms Museum

Bornholms Museum – et kulturhistorisk museum

Bornholms Museum er et kulturhistorisk museum i centrum af Rønne, der afspejler 10.000 års historie – både forhistorien og nyere tid. Bornholms Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum for Bornholm og Christiansø.

Stjernestunder på museet

I juletiden åbner Bornholms Museum dørene til en spændende juleudstilling med temaet stjerner. Her viser bornholmske børn deres bud på stjerner – det kan være klassiske stjerner, men også helt personlige tolkninger af stjerner: En musik-, film-, sports- eller en helt anden stjerne. Oplev den spændende udstilling på Bornholms Museum fra uge 48.

Lørdagsarrangementer på Bornholms Museum

Arrangementerne starter lørdag d. 7. november og fortsætter til og med april måned 2017. Det er altid på Bornholms Museum, Sct. Mortensgade 29, Rønne lørdag kl. 12. Arrangementerne varer normalt to timer. Arrangementerne er åbne for alle. Medlemmer af Bornholms Museumsforening og børn går gratis ind. Ellers betales der normal entrebillet.

Foreløbigt program for november til januar

5. november 2016
“107 år med 66-selskabet”. Visning af filmen om Dampskibsselskabet på Bornholm af 1866 v. Erik Grønvang, som atter engang har gravet sig ned i den bornholmske historie og produceret en film. Denne gang er emnet, noget bornholmerne – i hvert tilfælde den modne del – har et nært forhold til, nemlig ”66 bådene”. Her kan man glæde sig til mange filmklip og interviews fra den så vigtige del af Bornholms historie nemlig forbindelsen over havet.

12. november 2016
Et liv i bornholmske idrætsforeninger. Idrætsforeninger på Bornholm. Ved Jørn Lund. Mange årige aktive idrætsmand Jørn Lund fortæller om Bornholms idrætsliv, som han har oplevet det og deltaget i det. Han har været formand for DGI-Bornholm og var den store initiativtager til Landsstævnet i Rønne i 2002.

19. november 2016
Vasagårds udgravningen ved arkæolog Michael S. Thorsen. Arkæologien er også på flere gange. Arkæolog Michael S. Thorsen fortæller om de meget spændende fund ved Vasagård, og hvad perspektiver disse fund giver os.

26. november 2016
Juleudstillingen ”Betlehemsstjernen og alle de andre stjerner” Åbner.
Julen er emnet for lørdagsarrangementerne fra første adventsweekend den 26. november og i december måned. Årets juletema er ”Stjerner” – et emne som ikke bare omfatter kristendommen, men stort set alle religioner i verden. Vi sætter fokus på emnet via en udstilling med bornholmske børns bidrag. Traditionen tro har vi hver lørdag i julemåneden arrangementer for børn og deres voksne. Her kan man høre historien om julen og ikke mindst stjerner fra nær og fjern. Enkelte lørdage arrangeres der stjerneworkshop – datoer kommer på vores hjemmeside/facebook. Julen afsluttes traditionen tro med Bornholms Museum og Sct. Nicolai kirkes helligtrekongers optog d. 5. januar. Optoget starter på Bornholms Museum kl. 18.00.
Stjerne workshop. Kom og lav stjerner.

3. december 2016
Julearr. for børn om julens stjerner og mange andre stjerner

10. december 2016
Julearr. for børn om julens stjerner og mange andre stjerner

17. december 2016
Julearr. for børn om julens stjerner og mange andre stjerner

OBS! Torsdag 5. januar kl. 18
Helligtrekongersaften arrangement Bornholms Museum / Sct. Nicolai Kirke

Guldgubber, bornholmerure og meget andet

På Bornholms Museum i Rønne finder du guldgubber, de kendte bornholmerure, minder fra krigens tid, søfartshistorie og meget mere.

Bornholms Museum blev stiftet i 1893

Bornholms Museum blev stiftet i 1893 og i 1894 blev museet udvidet med en gammel sygehusbygning. Ydermere blev Bornholms Museum udvidet i 1921-23 og senere igen ved køb af nogle nærliggende ejendomme. Disse bygninger rummer i dag samlinger, der viser Bornholms historie fra de ældste tider til nu.

Adresse


Bornholms Museum
Skt. Mortensgade 29
3700 Rønne

Priser og åbningstider

Åbningstider Se åbningstider
Åbningssæson Åbent hele året
Entrépris Se prisoversigten her

Kontakt

Tlf. +45 5695 0735
E-mail bm@bornholmsmuseum.dk
Web bornholmsmuseum.dk