Oluf Høst Museet

Oluf Høst Museet åbnede i 1998 i det store smukke hus ved Gudhjems nordlige havn, Norresân. Her var Oluf Høsts hjem fra 1929 til hans død i 1966.

Del artikel om Oluf Høst Museet

Atelier og eventyrlig klippehave

Oluf Høst Museet rummer atelierer – både i selve huset, men også i den eventyrlige klippehave bag selve huset. I dag danner Oluf Høst Museet en stemningsfuld ramme om skiftende udstillinger af Bornholms store maler. Foruden de skiftende udstillinger finder du i museets biograf og dokumentationsafdeling tekst, foto og film om den bornholmer, der med sine malerier og dagbogsoptegnelser i de såkaldte “logbøger” efter manges opfattelse udtrykte den bornholmske folkesjæl.

Kendt for farvemættede landskabsbilleder

Oluf Høst er kendt for en poetisk naturopfattelse i sine farvemættede landskabsbilleder, hvor han ofte skildrer solnedgange, tusmørke eller månelyse nætter – især vil du nok genkende gården, Bognemark, som var hans yndlingsmotiv og findes i mange variationer.

Adresse


Oluf Høst Museet
Løkkegade 35
3760 Gudhjem

Priser og åbningstider

Åbningstider 17. apr. – 14. jun.
Ons-Søn: 11 – 17
15. jun. – 23. aug.:
alle dage 11 – 17
24. aug. – 6. sep.:
Ons-Søn: 11 – 17
Entrépris Voksne: DKK 75
Børn (7-15 år iflg. m. voksen): DKK 35

Kontakt

Tlf. +45 5648 5038
E-mail oh@ohmus.dk
Web www.ohmus.dk