BAT – offentlige busser på Bornholm

Kom rundt på Bornholm med øens offentlige busser.

Del link til BAT - offentlige busser på Bornholm

Regionale busser på Bornholm

På Bornholm kører BAT – din bus på Bornholm – timedrift på de større busruter, der alle udgår fra Rønne til øens mindre byer. Bussernes fartplaner er afstemt efter færgernes ankomst- og afgangstider.

Stig af hvor du vil på Bornholm

Når du kører med de regionale busser på Bornholm, kan du stige af eller på stort set hvor som helst på landevejene. Bare ræk armen ud og vink tydeligt, når du står i vejsiden og brug gerne lys i den mørke tid. Vær dog opmærksom på, at busserne ikke må standse på strækninger med fuldt optrukne dobbelte striber!

Cyklen med bussen på Bornholm

Husk at du kan tage cyklen med de offentlige regionale busser. BAT – din bus på Bornholm kan tage op til 4 almindelige cykler med pr. tur på en særlig cykelklap.

Bybusser i Rønne

Du kan nemt komme rundt i Rønne by med BAT’s bybusser.

Kontakt

Tlf. +45 5695 2121
E-mail post@bat.dk
Web www.bat.dk